Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejde

Vi har stort fokus på vores samarbejde med jer forældre. Fundamentet for at lykkes i arbejdet med jeres børn er, at vi sammen får etableret et godt samarbejde. Vi vil altid invitere til dialog og vi gør os umage for at møde jer åbent og med lydhørhed. Derfor er vi også modtagelige overfor undren, konstruktiv feedback og – selvfølgelig – ros.

Gennem åben og anerkendende kommunikation, er det vores sigte, at respektere og tage hensyn til den enkelte familie i Rosenvang.

Vi gør, hvad vi kan, for at have tid til at tale med jer i dagligdagen og være omhyggelige med at videregive beskeder vedrørende jeres børn. Dette vil dog altid være under hensyntagen til børnegruppen/det enkelte barn, der er i Rosenvang.

Vi er meget bevidste om, at der kan være perioder, hvor det er svært at aflevere sit barn i institution. Det er afgørende for barnets trivsel i Rosenvang, at dets forældre er trygge ved os. Dén tryghed bestræber vi os på at lægge kimen til under indkøringen, og løbende fastholde og udvikle over tid, i samarbejde med jer, ved at opbygge en god og tryg relation.

Vi afholder forældremøde én gang årligt – i efteråret.